Personoplysninger
Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger
Sproom er juridisk ejet af ComWall Solutions ApS (cvr. nr. 26244706). Denne erklæring vedrører beskyttelse af
personlige oplysninger for dataindsamling og anvendelse på webstedet www.sproom.dk
(herefter webstedet). Når du besøger webstedet, accepterer du de procedurer for
dataindsamling og anvendelse, der er beskrevet i denne erklæring. Dataansvarlig
hos Sproom er IT-afdelingen.
Indsamling af personlige oplysninger
Når du anvender webstedet, kan du opleve at blive bedt om oplysninger såsom navn,
CPR/CVR-nummer (disse bruges ved tilmelding for at verificere din adresse jf. folkeregisteret/CVR-registeret),
adresse, e-mailadresse eller telefonnumre i forbindelse med bestilling af varer
samt tilmelding til webstedets andre services. Disse oplysninger forbliver i Sprooms
interne håndtering af serviceydelsen, og vil på intet tidspunkt blive videregivet
til tredjemand uden din tilladelse, med undtagelse af hvis det kræves af lovgivningen,
eller hvis der foreligger en retskendelse. I disse tilfælde vil du ikke blive informeret.
Sproom registrerer i et elektronisk opslagsbibliotek, Kundens navn samt hvilke dokumenttyper
og standarder, Kunden i kraft af webstedet kan sende og modtage. Kunden giver som
led i aftalen samtykke til, at det pågældende elektroniske opslagsbibliotek gøres
tilgængeligt for andre afsendere eller modtagere, som således i forbindelse med
udveksling af dokumenter kan slå op, hvilke dokument-typer og standarder Kunden
er i stand til at sende og modtage.
De oplysninger, som registreres af Sproom, gemmes ukrypteret i Sprooms interne systemer.
Webstedet kan indsamle oplysninger om dit besøg, eksempelvis navnet på den IP-adresse,
som giver dig adgang til Internettet, dato og klokkeslæt for dit besøg på webstedet,
de sider du besøger på webstedet, samt internetadressen på det websted, hvorfra
du kom ind på Sprooms websted. Disse oplysninger bruges kun til at forbedre webstedet
og analysere dets besøgende. Men i tilfælde af misbrug kan disse informationer videregives
til myndighederne.
Brug af dine personlige oplysninger
De personlige oplysninger, der indsamles på webstedet, bruges til de underbyggende
systemer til webstedet og til at levere de tjenester eller udføre de transaktioner,
du har anmodet om eller godkendt. Der vil ikke blive udført tjenester eller transaktioner,
du ikke har anmodet om eller godkendt.
Sproom kan bruge dine personlige oplysninger til at give dig en mere effektiv kundeservice,
forbedre webstedet og dets tjenester og til at gøre webstedet lettere at bruge ved
f.eks. at sørge for, at du ikke gentagne gange skal indtaste de samme oplysninger.
Vi kan bruge dine personlige oplysninger til at levere vigtige oplysninger til dig
om det produkt eller den tjeneste, du bruger. Desuden kan vi med din tilladelse
sende dig oplysninger om andre Sproom-produkter og tjenester. Såfremt du tilmelder
dig et nyhedsbrev, kan Sproom bruge teknologier til at registrere e-mail-hyperlinks,
som du klikker på. Vi kan forbinde disse oplysninger med dine personlige oplysninger
for at kunne give dig mere målrettede e-mail-kommunikationer eller købsoplysninger.
Hver e-mail-kommunikation indeholder et hyperlink til annullering af tilmeldingen,
så du nemt kan stoppe leveringen af denne type kommunikation.
Indsigt i registrerede oplysninger
Som registreret har du altid mulighed for indsigt, og du kan gøre indsigelse mod
en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven.
Registreringsperiode
Behandling af personoplysninger er underlagt Persondataloven. Vi kan opbevare dine
afgivne oplysninger i op til 5 år siden sidste ændring og/eller opdatering. Oplysningerne
opbevares i 5 år for at leve op til bogføringslovens regler.
Brug af cookies
Vi bruger cookies på webstedet for at sikre registreringsprocessens integritet og
for at tilpasse webstedet til den enkelte bruger. En cookie er en lille tekstfil,
der placeres på din harddisk af webstedet. Cookies kan ikke bruges til at køre programmer
eller levere virus på din computer. En cookie tildeles entydigt til dig, og kan
kun aflæses af en webserver på det domæne, der sendte denne cookie til dig. I Internet
Explorer 5.x slettes cookies under menuen "Funktioner" -> "Internetinstillinger"
-> "Slet cookies".
Brug af webbeacons
Websider på webstedet kan indeholde elektroniske billeder kendt som webbeacons,
også kaldet enkeltpixel-gif'er, som gør det muligt for Sproom at tælle de brugere,
der har besøgt siderne og levere tilpassede tjenester. Sproom kan vedhæfte webbeacons
i reklame-e-mails eller nyhedsbreve for at afgøre, om meddelelserne er blevet åbnet,
og om modtagerne har reageret.
Brug af sessions
Vi bruger sessions hos Sproom. En session er en blivende forbindelse mellem en bruger
og en webserver. Som regel involverer en session udveksling af mange datapakker
mellem de to parter.
Overvågning og backup
Serverrummet er døgnovervåget, og der tages dagligt backup af alle data. Vores vagter
informerer os via E-mail og SMS, hvis et uheld skulle opstå. Vi kan sikre høj sikkerhed
og tilgængelighed på systemet.
Tilbage til forsiden